©  Foto:

Trav ved hav

Aalborg Hesteejerforening og Erhvervsforeningen Destination Blokhus byder velkommen til en hestblæsende dag på Blokhus Strand. 

Det er gratis at overvære travløbene, og tilskuerne kan vinde præmier ved at deltage i en sms-konkurrence om, hvilke heste der kommer først.

Tilskuerne vil også kunne overvære et kapløb mellem en galophest og ”Fritrækkerne” i deres firhjulstrækkere, som er kendt fra tv. Børnene kan desuden fornøje sig på en springbane til kæpheste, hvor de enten kan tage deres egen kæphest med eller skiftes til at låne en.

Travløbene bliver afholdt på Blokhus Strand til venstre for nedkørslen, og det er fortsat muligt for badegæster at bruge stranden som sædvanligt.

Travløb er for alle
Der er i dag otte travbaner i Danmark, og den eneste nordjyske bane er i Aalborg.

- Det er klart, at vi gerne vil have flere tilskuere til at få øjnene op for travsporten her i Nordjylland. Og så er det bare rigtigt godt, at Destination Blokhus giver os muligheden for at afholde ’Trav ved hav’ på Blokhus Strand. Det er vi taknemmelig for, siger Julie Weinreich Sørensen.

Aalborg Hesteejerforening håber at kunne tiltrække omkring 5000 tilskuere til arrangementet.

Share your wonders:

VisitJammerbugten © 2024
Deutsch