Mosesøen Moseby

Tankested - Mosesøen ved Moseby

Foto: VisitJammerbugten

Mosesøen ved Moseby er et godt sted til en gåtur i naturen, eller til en familiefrokost i det fri ved søen.

Mosesøen er et af Jammerbugtens Tankesteder.  Et godt sted til en gåtur i naturen, eller til en familiefrokost i det fri ved søen.

Ved Mosesøen er der mulighed for at gå en dejlig tur på det afmærkede stisystem. Her er opstillet flere borde/bænkesæt, hvor du kan nyde din medbragte picnickurv, og der er plads til at børnene kan lege på græsset.

Dannelsen af mosen

Da landhævningen for 4-5000 år siden for alvor gjorde sig gældende - efter at stenalder-/Litorinahavet havde overskyllet store dele af Vendsyssel – tørlagdes den gamle havbund gradvist.

Det er på den stenalderflade, Vendsyssels to store højmoser – Lundergårds mose (med Mosesøen) og Store Vildmose – findes.

Mosen i tal

Areal: ca. 30. km2 = 3000 ha =  5400 tdl. =  5000 fodboldbaner
Årlig produktion af tørv og briketter i 1947 (gennemsnitsår) i alt ca. 120.000 ton.
Mængden er svarende til det energibehov en by af Aalborgs størrelse brugte på et år. Værdien i nutidskroner ville svare til mere en 300 mio. kr. / år.

I mosen var der dengang ca. 1200 personer beskæftiget i højsæsonen i sommerhalvåret - april til september.

Mosesøen ligger ved Briketvej - tæt på Kaas Briketfabrik.

Share your wonders:

VisitJammerbugten © 2024
Deutsch